tirsdag den 15. november 2011

Skønhed, duft og velsmag


På opfordring fra Nettes lille have handler dette indlæg om, hvad jeg har i mine krukker og lidt om vinteropbevaring, jord, gødning og løg. I denne sæson har jeg haft mange meget forskellige planter i mine krukker. Jeg elsker når skønhed, duft samt velsmag går op i en højere enhed og derfor vælger jeg planter såsom:  rabarber (på 3 år i krukke), basilikum ('Magic Mountain'), mynte, ananassalvie, rosmarin, timian, kartofler, squash, kvan, baldrian, fennikel, skovjordbær (på 3 år i krukke), purløg, dild, lavendel, oliven, ægte laurbær, Bornholmsfigne, Scabiosa, juleroser, Lodden løvefod, Blåskæg, storkenæb, klematis, Sankthansurt, Perikon, Vortemælk, dværgsyren, Lupin, sommerfuglebusk, Verbena bonariensis, prydløg, tulipan, pinseliljer, dahlia, høstanemoner, hosta, pelargonier, duftgeranier, paletblad, blyrod, astilbe, floks, og så selvfølgelig alle sommerblomsterne såsom Cleome/Edderkoppe plante, pragtsnerle, akeleje, cosmos/kakaoblomst, lathyrus, tvillingblomst/Diascia, fjerblomst/Scaevola, verbena/jernurt samt petunia.
I år havde jeg jord fra Champost i alle krukker og det var lidt udfra tanken om "øko-køkkenhave i krukker". Gødningen er granuleret kogødning samt den billige flydende drivhusgødning fra Netto.
De sidste par år har jeg haft planter til overvintring ved, at isolere mit lille drivhus med bobbelplast og flamingogulv samt en lille elvarmer/affugter. Men nu har jeg så mange store flotte træer, at det bliver trangt med pladsen, og derfor er den gamle garage lavet om til (or)garageri.
Alle stauder fra krukkerne finder jeg om efteråret, pladser til i haven's bede, om foråret bliver nogle af dem så flyttet tilbage i krukkerne f.eks Astilbe, Sankthansurt og Blåskæg.
Her i oktober er der sat løg i ca 40 store krukker, jeg lader dem få en regnbyge og så bliver de sat "i læ" under min terrasse så de ikke bliver for våde. De fine prydløg lader jeg visne helt ned (frøstandene er meget smukke) og så bliver de stående i krukkerne til næste sæson. Pinseliljerne får også lov at visne ned, men så har jeg taget løgene op og tørret dem hængende i løgsække i mit skur, det har jeg tænkt at prøve med tulipanløgene i år, men jeg ved ikke om det er muligt?










20 kommentarer:

  1. Sikke dejlige billeder. Altså jeg er da misundelig - på den gode måde - over at du har så store oliven på dit oliventræ!
    Herligt sådan af få besøg af hr og fru And. Tak for kigget og inspirationen.

    SvarSlet
  2. Dette var et inspirerende og herlig innlegg:) Du har supergrønne fingre! Så mye flott i dine krukker:) Deilig inpirasjon på denne mørke årstid..jeg er nå igang med å drømme om hva jeg skal ha i krukker til våren:) Takk:) Klem Ellen.

    SvarSlet
  3. Hej :o)
    Ja jeg er ny læser her på din blog - sikke en masse krukker.....det var dog heeelt vildt og imponerende.
    Jeg har altid synes Rabarber er så smukke og frodige - men aldrig tænkt dem som en krukkeplante, men hvorfor dog ikke.
    Det tror jeg sørme jeg vil prøve :o)
    Kh Helle

    SvarSlet
  4. Det er i virkeligheden et kæmpe arbejde at have så mange planter i krukker. Tak fordi du fortæller hvordan du opbevarer dem om vinteren. Det er dejligt for dig at I har lavet garagen om.
    Jeg har sat mit figentræ i krukke i år fordi det er frosset totalt ned de 2 foregående vintre og det viste først tegn på liv langt ind i sommeren, nu er jeg spændt på hvordan det vil klare vinteren pakket ind i bobleplast.

    SvarSlet
  5. Det er da et kæmpe stykke arbejde du har gang i, med alle de krukker! Jeg er dybt imponeret... :o)

    SvarSlet
  6. Skønne skønne billeder. Og hr og fru And har vist fundet et godt sted og kigge ind. Fik gode ideér med de krukker......især det med stauder fra haven, du graver ned igen til efteråret. Den idé snupper jeg lige :) Jeg har været lidt rundt på din BLOG og er helt vild med din september film. Igen utrolige smukke kig i haven og skøn musik. Hvem er det egentlig :) Ha´ en rigtig god dag. Mange hilsner herfra

    SvarSlet
  7. Hvor ser det godt ud, med alle de krukker - tak for inspirerende læsning og skønne billeder :-)

    SvarSlet
  8. Gode billeder.
    Hvor får du dog energien fra til at have SÅ mange krukker. Jeg er imponeret.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  9. Skønhed, skønhed og skønhed :0)))

    SvarSlet
  10. Smukke smukke billeder :O)

    40 krukker med tulipaner... det bliver da et helt fantastisk syn til foråret.

    SvarSlet
  11. Mange tak! ;-)
    Bente: Tak for de søde ord; alle mine oliventræer har haft rigtig mange oliven i år, store og fine men de fleste er helt grønne, men smukt ser det ud! Hver sommer har vi fint besøg af Hr og Fru And til en lille bid brød og et bad i det gamle zinkfad!
    Ellen: Glæder mig til at se dine krukker når det bliver vår!
    Helle: Jeg kan på det varmeste anbefale rabarber i krukker, nu har jeg sat krukkerne overdækket i drivhuset og så er det med at holde øje med dem i foråret for så går det stærkt!
    Lisbeth: Jeg krydser fingere for dit fignetræ og for en dejlig mild vinter ;-)
    Fru Friis: Jep du har ret det er faktisk et stort arbejde med krukkerne, men det er det hele værd ;-)
    Påfuglens hemmelighed: Super, hvis du kan bruge tip med stauder. Sangen hedder 'Love Fool' sunget af en BossaNova sangerinde med kunstnernavn Oliva.
    Signe: Mange tak ;-)
    Landbohaven: Tusinde tak. Jeg er ikke helt sikker på hvor energien kommer fra men det er helt sikkert en stor fest hvert år ;-)
    Mette Have: Ja er det ikke dejligt, Tak ;-)

    SvarSlet
  12. Tusinde tak Gitte. Jeg er også meget spændt på tulipan krukkerne også fordi der er mange nye sorter imellem, på anbefaling fra den gode Claus Dalby ;-)

    SvarSlet
  13. Jah... lidt sent på den med kommentar, men jeg er da også helt overvældet over alle dine flotte krukker. 40 krukker med løg, du milde... er du i familien med Claus Dalby?? Hvor bliver det smukt til foråret.

    Tak for et meget inspirerende indlæg :)

    SvarSlet
  14. Jeg bliver så glad af at læse din blog, og du tager nogle fantastisk delikate billeder :)

    SvarSlet
  15. Er de billeder fra i dag? Det kan de da ikke være. Det ser så dejligt solbeskinnet ud, og skønt det efter årstiden har været en dejlig dag, så har jeg ikke oplevet når så flot vejr.

    SvarSlet
  16. Kære fru Krukkekrull

    Tusind mange tak for et udførligt svar, som nok kan give inspiration til en krukke eller to.

    Dine billeder er ren slik for øjnene, og jeg får altid lyst til at se meget mere.

    Du skriver, at du bruger Champost. Men hvilken? De laver jo flere slags. Er det afhængigt af, hvad ud har i krukken? Giver du krukker 100% ny jord hvert forår? Eller lader du en eller anden %-del blive i bunden?

    Jeg er ganske klar over, at jeg har trukket veksler på dig ved at lave din blog om til en brevkasse, men ........ jeg er MEGET spændt på at se billeder fra dit nye garageri :-)) Og. Så kunne jeg egentligt godt tænke mig at vide, hvorfor du gik i gang med krukker på den helt store skala?

    SvarSlet
  17. Kære Nette

    Ha ha Krukkekrull...;-) Du skal ikke undskylde, jeg vil meget gerne dele ud, så godt jeg kan.. er overhovedet ikke den store skribent, men jeg prøver gerne. Champosten jeg har brugt i år var deres alm. plantesække-jord som er til grønsager og blomster. Der er nok brugt ca 80 stk 50 liters sække denne sæson så det var en lidt dyr løsning, er spændt på at se om der kommer "Claus Dalby's jord" i Bilka næste år? Stort set alle krukker får ny jord, også fordi mange af stauderne ryger ud i have-bedene med hele deres jordklump (faktisk med legakugler og det hele..) Men jeg er ikke hysterisk med at genbruge jord, i nogle af de store kartoffelkrukker er jorden genbrugt til lægning af forårsløg, så må vi se, hvor galt det går ;-)
    De fleste krukker, der står ude nu, er tømt så de ikke får frostskader, men alle løg og hosta krukker dækker jeg til med tomme lerfade/store klinker eller i det lille drivhus/under overdækket terrasse så de ikke får vand. Til foråret starter det helt store gødningsshow af alle vinterhiplanterne med vandekander og flydende gødning..
    For 4-5 år siden fik jeg Claus Dalby's "Min Krukkehave" og så var jeg tændt, og det har for mig været en god måde, at komme igang med at få et haveliv, fordi man let kan overskue planterne og få dem til at gro, flytte rundt og arrangere krukkebede, at jeg så er typen der går helt bananas og har samlet 300 krukker, det er så en helt anden historie... ;-) Men jeg er så også blevet typen der ofte er ved at køre galt, fordi jeg får øje på en plante i en have, jeg lige må se hvad er for en'!
    Jeg skal nok vise lidt fotos/video fra garageriet...hvor heldig har man lov at være ;-) Godnat fra Fru Krull

    SvarSlet
  18. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  19. Glemte lige et par ting:

    Claus Dalby skrev for nylig på sin blog, at jord med langtidsvirkende gødning m.m. kommer i Bilka til foråret.

    Jeg fik Claus' første bog Krukker i haven i julegave af min søn for et par år siden. Den stod på min ønskeliste, efter jeg havde set den hos boghandleren og havde fået den idé, at jeg ville have krukker i kanterne af min have, da jeg har rå mængder af ukrudt fra havenaboer på ALLE sider *indsæt egne bandeord her*. Når haven er så lille som min, stjæler det en stor %-del af min have *indsæt igen egne bandeord*.

    SvarSlet
  20. Simpelthen fantastiske billeder.... både godt taget og meget inspirerende. Din blog minder meget om flere af de gode svenske, synes jeg.

    Kh. Marlene

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...